Bogmærke

Et hold elever fra UC Holstebro løb onsdag den 18. december med sejren i finalen af EuxBizCup i København. Konkurrencen samlede fem talentfulde hold fra hele landet, der dystede om at levere den bedste digitale løsning for virksomheden Nøddebazaren. Finalen satte samtidig fokus på erhvervsuddannelsernes værdi og deres afgørende rolle i at ruste unge til fremtidens arbejdsmarked.

Imponerede dommerne med kreative og tekniske løsninger

Vinderholdet fra UC Holstebro imponerede dommerpanelet med en gennemarbejdet digital løsning, der kombinerede opslag og annoncering på sociale medier, automatiserede e-mail flows og et nyt loyalitetsprogram kaldet ‘Klub Nøddefamilien’. Holdets løsninger var ikke blot kreative, men også forankret i konkrete værktøjer, der kunne implementeres med det samme i virksomhedens forretning.

Jeg er blæst bagover over, hvor dygtige de unge mennesker er og jeg glæder mig til at arbejde aktivt med idéen fra vinderholdet fra UC Holstebro. Hele processen har både været spændende og lærerig.
Mads Lønnberg
Nøddebazaren
Årets vindergruppe: Katrine Sloth Jacobsen, Line Jervelund Holmgaard og Julie Holmgaard Nikolajsen fra UC Holstebro.
Gruppen fra U/NORD præsenterer på scenen
Gruppen fra Learnmark præsenterer foran dommerne
Dommerpanelet og Niels Ralund på scenen
Gruppen fra Frederikshavn Handelsskole på scenen med deres løsningsforslag
Svendborg Erhvervsskole får en 5. plads og får her overrakt præmier
Det er fantastisk at få det her på CV’et, og det har været sjovt at arbejde med en virksomhed som Nøddebazaren, der nu skal bruge vores løsninger i deres markedsføring. Det er virkelig fedt.
Katrine Sloth Jacobsen
Vinder / UC Holstebro

En konkurrence, der bygger bro mellem skole og erhvervsliv

Konkurrencen bygger bro mellem skolebænken og erhvervslivet og viser samtidig, hvordan erhvervsuddannelsen ikke kun ruster eleverne til at løse reelle udfordringer, men også til at tage ansvar og skabe værdi i en erhvervsmæssig kontekst.

De erhvervsrettede uddannelser kombinerer det bedste fra to verdener: en solid erhvervsfaglig baggrund og en gymnasial eksamen. Denne kombination giver eleverne stærke kompetencer, der matcher erhvervslivets behov, samtidig med at de er klar til videreuddannelse.

Jeg har fulgt EuxBizCup fra starten, og jeg er imponeret over det høje niveau blandt eleverne. Deres fremlæggelser er seriøse og velovervejede, og det personlige ansvar, de tager for deres opgaver, er inspirerende og yderst relevant i den tid, vi lever i.
Niels Ralund
Dansk Erhverv

Et stærkt felt af digitale løsninger

Vinderne fra UC Holsterbro var oppe imod stærk konkurrence fra fire andre hold:

  • Learnmark Business (Horsens): Fokus på emailmarketing og sign-up flow
  • Frederikshavn Handelsskole: Målrettet annoncering på sociale medier og fokus på gavekort
  • SESG Business (Svendborg): Kundeklub, storytelling og annoncering på Facebook og LinkedIn.
  • U/NORD Frederikssund: Influencer-samarbejder og optimering af sociale medieplatforme.

Hvert hold bidrog med nyskabende løsninger og konkrete strategier, der løftede casevirksomhedens digitale tilstedeværelse.

Lokale succeshistorier med national betydning

Finalen i EuxBizCup viser, hvordan erhvervsuddannelser kan kombinere teori og praksis på en måde, der gavner både elever og virksomheder. For UC Holstebro, og de øvrige deltagende skoler, er konkurrencen en vigtig anerkendelse af de unges faglige talent og evne til at skabe værdi i den virkelige verden.

FAKTA OM EUXBIZCUP

  • EuxBizCup er en landsdækkende konkurrence i digitale løsninger for EUX-elever.
  • Over 800 elever deltog i konkurrencen i år.
  • Konkurrencen udfordrer eleverne til at løse reelle problemstillinger for danske virksomheder.
  • Finalen afholdes årligt og har deltagelse af hold fra hele landet.
Morten Christoffersen

Har du spørgsmål?

Morten Christoffersen