Bogmærke

Konsulentbureauet M.B.C. har i en ny rapport afdækket potentialer og udfordringer i forbindelse med kunstig intelligens på de merkantile uddannelser og det merkantile arbejdsmarked. Til dette oplæg får du indblik i nogle af de vigtigste indsigter fra analysen. Oplægget er relevant for undervisere og uddannelsesledere på det merkantile område.

Hvad kommer AI til betyde for det merkantile arbejdsmarked?

AI får stor betydning for de merkantile arbejdsfunktioner,​ og der er et stort fokus på AI på både det merkantile arbejdsmarked og på de merkantile erhvervsuddannelser. Det er én af hovedkonklusionerne fra rapporten, der er udarbejdet på vegne af Dansk Industri, HK Handel og HK Privat.

Til dette oplæg præsenterer Nanna fra MBC de vigtigste indsigter fra rapporten, herunder bl.a. et AI kompetencehjul, GAP-analyse samt anbefalinger til både virksomheder, uddannelser og efteruddannelser.

Se et uddrag af rapporten her

Om rapporten

Formålet med undersøgelsen er at sikre, at arbejdsstyrken på det merkantile område er kvalificeret til fremadrettet at kunne varetage nye digitale og AI-baserede arbejdsfunktioner og gribe udviklingen til gavn for danske virksomheder. Undersøgelsen afdækker således, hvilken betydning AI forventes at have for de merkantile arbejdsfunktioner, i hvilken grad medarbejderne i dag besidder de nødvendige kompetencer til at anvende AI, samt hvilken betydning AI har for de merkantile erhvervsuddannelser.

Rapporten er udarbejdet af Moos-Bjerre Consultants (M.B.C.) på vegne af Dansk Industri, HK Handel og HK Privat.

Janne Gaye

Har du spørgsmål?

Janne Gaye