Bogmærke

Gorilla Juice står foran en ekspansion til et helt nyt marked, og her skal eleverne ind og hjælpe til. Hvad skal man være opmærksom på, når man træder ind i et udenlandsk marked og dermed en helt anden kultur?

Skal Gorilla Juice ekspandere til Østrig eller Polen?

Getting the message right er et undervisningsforløb til Engelsk C, der har til formål at lade eleverne arbejde med kulturforståelse i forhold til formidling og valg af budskab af en specifik kommunikationsopgave for Gorilla Juice. Der tages udgangspunkt i bl.a. Hofstede, og eleverne arbejder hen mod et pitch af deres valgte land, målgruppe, kanal og budskab.

Hvilke fag kan materialet bruges til?

Grundforløb

Engelsk C:

  • Opnå, anvende og redegøre for og reflektere over viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund samt i personlige og almene sammenhæng.
  • Selvstændigt anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel og reflektere herover.
  • Redegøre for, forklare, uddybe og kommentere et forberedt stofområde.
  • Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og specifikke emner.

 Kernestof: 

  • Kultur og samfund 
  • Kommunikationsmodellen 

 

Læringsmål
  • Du forbedrer og forøger dit engelske ordforråd.
  • Du kan analysere information om forskellige kulturer.
  • Du kan på engelsk klart og tydeligt mundtligt præsentere dine fund og de reflekteringer og vurderinger du har gjort omkring mulige nye markeder.
  • Du kan på engelsk forklare de forskellige elementer i kommunikationsmodellen, herunder afsender, budskab, kanal, modtager og feedback. 
  • Du kan anvende kommunikationsmodellen i produktion af markedsføringsmateriale.
  • Du kan identificere og vælge en passende målgruppe. 
  • Du kan finde på flere idéer til markedsføringsbudskaber ved at deltage i brainstormaktiviteter. 
  • Du kan vurdere og vælge det bedste budskab baseret på din viden om målgruppen, kulturen og afsender (her Gorilla juices forretningskoncept).  
  • Du kan på engelsk forklare og begrunde, hvorfor du har valgt det bedste budskab ved at bruge din viden om kultur, målgruppen og Gorilla Juice. 
  • Du kan planlægge og producere markedsføringsmateriale, der er tilpasset den valgte målgruppe, det valgte budskab og medie. 
  • Du kan anvende lærte markedsføringsmodeller, såsom AIDA-modellen, til at strukturere og udarbejde markedsføringsmateriale. 
  • Du kan på engelsk forklare, hvordan du har brugt modeller som AIDA til at sikre opmærksomhed, interesse, ønske og handling i dit materiale. 

 

Hvor lang tid tager det?

Undervisningsforløbet afvikles hen over 9 lektioner. Det kan dog også kortes ned.

Hvad indeholder forløbet

Der er udviklet ppt og whitepapers til at tage udgangspunkt i.

Følgende materiale er udviklet:

  • Introducerende ppt med en præsentation af Gorilla Juice med værdier, produkter og kundesegment i DK
  • Ppt med selve opgaven fra Susie Brown
  • Ppt der introducerer Hofstede
  • Fire whitepapers med kulturbeskrivelser fra de mulige lande, der skal ekspanderes til
  • Barometer og Vurderingskryds til brug for evaluering.
Forudsætninger elever/underviser inden forløbet:
  • Det forudsættes, at eleverne har kendskab til den fiktive juicevirksomhed Gorilla Juice. Eleverne introduceres til Gorilla Juice i introduktionen. Det anbefales, at eleverne også har mulighed for at besøge hjemmesiden https://gorillajuice-demo.dk/
  • Underviseren skal præsentere Hofstede og kommunikationsmodelen
Hvem har udviklet forløbet:

Forløbet er udviklet af Janne Vestergaard fra BCSyd.

Kort resume af deloppgaver

Opgave 1: Analyse af kulturen i nye markeder

  • Teams: Der dannes teams a 3-4 personer
  • Opgave: Gennemgå whitepapers, vælg det mest egnede marked med baggrund i Hofstedes og lav en videopræsentation med begrundelse.

Opgave 2: Opdatering af kommunikationsfærdigheder

  • Opgave: Forklar kommunikationsmodellen på engelsk til et teammedlem.

Opgave 3: Identifikation af målgruppen

  • Produktvalg: Vælg en juice, der passer til det valgte marked.
  • Målgruppe: Beskriv målgruppen med fokus på alder, livsstadie, indkomst, interesser, værdier og købsadfærd.
  • Illustration: Find en illustration, der passer til målgruppen.

Opgave 4: Udformning af budskabet

  • Viden: Brug viden om marked, målgruppe og forretningskoncept.
  • Opgave: Individuelt og i teams brainstorme og diskutere ideer til budskabet.
  • Valg: Enig om det bedste budskab gennem begrundet diskussion.

Opgave 5: Udvikling af marketingmateriale

  • Diskussion: Afgør hvilken type marketingmateriale og medie der skal bruges.
  • Produktion: Lav marketingmateriale, der relaterer til målgruppen og markedet.

Opgave 6: Præsentation af arbejdet

  • Pitch: Lav en verdensklasse pitch med visuelle og mundtlige præsentationer.
  • Indhold: Inkludér valg af marked, juice, kommunikationsmodel, persona, budskab, marketingmateriale og valgte medier.

 

Hvorfor arbejde med kulturforståelse med udgangspunkt i Gorilla Juice?

Gorilla Juice er en fiktiv virksomhed udviklet af Videncenter for Digital Handel til kurser og undervisning på erhvervsuddannelserne. Med Gorilla Juice får du en virksomhedsramme med hjemmeside, produkter, afdelinger, bæredygtighedspolitik og meget mere. Ved at arbejde med udgangspunkt i Gorilla Juice, benyttes både elementer af scenariedidkatik og gamification.

Eleverne arbejder i realistiske scenarier som en central del af læringsprocessen – når eleverne tænker og handler i dette domæne (en virksomhed, der skal have hjælp til at løse en konkret opgave) er der i høj grad tale om problembaseret læring, hvor de oplever medbestemmelse og aktiv involvering. Dette skulle gerne give en god transfer til arbejdet på deres oplæringssted efterfølgende.

Gamifaction-tilgangen i Gorilla Juice opleves af eleverne bl.a. ved, at der en historiefortælling omkring hele universet, hvilket giver en legende og motiverende tilgang. Der ligger derudover også et konkurrenceelement i dette forløb, idet hver gruppe skal pitche deres ideer for den engelske konsulent til sidst, og der udnævnes en vinder. Hele denne tilgang skal gerne sikre en høj motivation hos eleverne gennem hele forløbet.

Mød Susie Brown, som Gorilla Juice har hyret ind som konsulent

Susie er ejer af konsulentvirksomheden Expansion Strategies Ltd. og ved alt om forskellige kulturer i Europa og har udvalgt 4, som kunne være interessante for den kommende ekspansion for Gorilla Juice. Eleven skal på baggrund af Susies fire beskrivelser af mulige lande at ekspandere til komme med et bud på en løsning.

Ejer & konsulent

Susie Brown

Ejer & konsulent
Expansion Strategies Ltd

Se ét af de White Papers som Susie har udviklet til Gorilla Juice

Hvilket land vælger dine elever at ekspandere til?
Og får de lavet det helt rigtige budskab?

God fornøjelse!

Gitte Bækmark

Har du spørgsmål?

Gitte Bækmark
Pædagogisk konsulent