Generativ AI i undervisningen
Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold – f.eks. tekst, billeder, lyd eller video – på baggrund af mønstre og viden, den har lært fra store mængder data. På denne side kan du som underviser få tips til prompts, samt inspiration til forskellige værktøjer, der kan bruges til at generere indhold, både som underviser og elev/kursist.
Prompts til undervisere
Udforsk 8 områder hvor AI kan støtte din undervisningspraksis. Ved hvert område kan du kopiere prompten ind i fx ChatGPT eller Copilot og tilpasse ift. fag, emne, osv. Tilføj gerne ekstra informationer til prompten for at målrette den din undervisningspraksis. (Prompts er lånt af Morten Walsted, CIU).
Fagligt indhold:
Jeg underviser i [fag] på en landbrugsskole. Kan du hjælpe mig med at planlægge en lektion om [emne]? Inkluder læringsmål, aktiviteter og vurderingsformer.
Læringsmål:
Formuler specifikke og målbare læringsmål for en lektion om [emne] til [fag og klassetrin] på en landbrugsskole. Brug Blooms taksonomi til at sikre varierede kognitive niveauer.
Forløbsplanlægning:
Planlæg et sammenhængende forløb om [emne] over [periode]. Inkluder progression, variation og kulminerende aktiviteter.
Udvikling af læringsmål:
Formuler progressive læringsmål for et forløb om [emne]. Målene skal bygge ovenpå hinanden og være målbare.
Aktiviteter & øvelser:
Foreslå 5 engagerende og differentierede aktiviteter til en lektion om [emne] for [fag og klassetrin]. Inkluder både individuelle og gruppeaktiviteter.
Tidsstyring:
Hjælp mig med at strukturere en [varighed]-minutters lektion om [emne]. Lav en detaljeret tidsplan med aktiviteter og overgange.
Hjemmearbejde:
Design meningsfulde hjemmearbejdsopgaver om [emne] for [klassetrin]. Opgaverne skal styrke forståelsen og forberede til næste lektion.
Niveaudeling:
Hvordan kan jeg differentiere min undervisning i [fag] om [emne] for elever på forskellige niveauer? Foreslå konkrete tilpasninger.
Særlige behov:
Jeg har en elev med [specifikt behov] i min klasse. Hvordan kan jeg tilpasse min undervisning i [emne] for at inkludere og støtte denne elev?
Udfordrende opgaver:
Lav udfordrende supplerende opgaver til mine hurtige elever om [emne] i [fag]. Opgaverne skal udvide deres forståelse.
Støttende opgaver:
Design støttende opgaver og scaffolding til elever, der har svært ved [emne] i [fag]. Inkluder visuelle hjælpemidler og trinvis vejledning.
Gruppesammensætning:
Hvordan kan jeg sammensætte grupper optimalt til gruppearbejde om [emne]? Giv strategier for både homogene og heterogene grupperinger.
Multiple intelligenser:
Tilpas denne lektion om [emne] til forskellige læringsstile og multiple intelligenser. Inkluder visuelle, auditive og kinæstetiske elementer.
Positive rutiner:
Hjælp mig med at etablere positive klasserutiner for [specifik situation, fx morgenstart]. Giv konkrete strategier der fremmer et godt læringsmiljø.
Adfærdshåndtering:
Jeg har en elev der [beskriv adfærd]. Giv mig evidensbaserede strategier til at håndtere dette positivt og konstruktivt.
Motivation:
Hvordan kan jeg motivere mine elever til at engagere sig i [fag/emne]? Giv konkrete strategier baseret på motivationsteori.
Klasseklima:
Foreslå aktiviteter og strategier til at skabe et positivt og inkluderende klasseklima. Fokuser på fællesskab og respekt.
Konfliktløsning:
Giv mig en trinvis guide til at håndtere konflikter mellem elever konstruktivt. Inkluder både forebyggelse og løsningsstrategier.
Forventningsafstemning:
Hjælp mig med at opstille klare og rimelige forventninger til elevernes adfærd og deltagelse. Hvordan kommunikerer jeg disse effektivt?
Elevsamtaler:
Giv mig en guide til at føre en konstruktiv samtale med en elev om [emne, fx faglige udfordringer]. Inkluder åbne spørgsmål.
Kollegasamarbejde:
Hvordan kan jeg kommunikere effektivt med mine kolleger om [emne]? Giv tips til professionel og konstruktiv kommunikation.
Feedback til elever:
Hjælp mig med at give konstruktiv feedback til en elev om [specifikt område]. Feedbacken skal være specifik og handlingsorienteret.
Svære samtaler:
Jeg skal have en svær samtale med [forældre/elev/kollega] om [emne]. Giv mig en struktur og nøgleord til samtalen.
Skriftlig kommunikation:
Hjælp mig med at formulere en klar og venlig besked til [målgruppe] om [emne]. Tonen skal være professionel men imødekommende.
Idégenerering til undervisningsforløb:
Jeg skal undervise i [emne] til [klassetrin]. Brainstorm over aktiviteter og tilgange der kan gøre emnet engagerende og forståeligt.
Brainstorming over aktiviteter:
Hjælp mig med at brainstorme kreative aktiviteter til [emne]. Aktiviteterne skal appellere til forskellige læringsstile.
Innovative metoder:
Foreslå kreative og innovative undervisningsmetoder til [emne] i [fag]. Metoderne skal engagere og motivere eleverne.
Projekter:
Design et kreativt projekt om [emne] for [klassetrin]. Projektet skal kombinere faglige mål med elevernes interesser.
Leg og læring:
Hvordan kan jeg integrere leg og spil i min undervisning af [emne]? Giv konkrete eksempler på lærerige aktiviteter.
Tværfaglige emner:
Hvordan kan jeg forbinde [fag 1] og [fag 2] i et meningsfuldt tværfagligt forløb om [emne]? Giv konkrete ideer.
Kunstneriske udtryk:
Integrer kunstneriske udtryksformer i min undervisning af [emne]. Hvordan kan drama, musik eller billedkunst styrke læringen?
Historiefortælling:
Hvordan kan jeg bruge historiefortælling til at gøre [emne] mere engagerende? Giv eksempler på narrative tilgange.
Digitale værktøjer:
Foreslå relevante digitale værktøjer til undervisning i [emne]. Værktøjerne skal være brugervenlige og pædagogisk meningsfulde.
Online aktiviteter:
Design engagerende online aktiviteter til [emne] som kan bruges i fjernundervisning eller som supplement.
Digital dannelse:
Hvordan kan jeg integrere digital dannelse og kritisk medieforståelse i min undervisning af [fag]?
Teknologi integration:
Giv konkrete eksempler på hvordan jeg kan integrere teknologi meningsfuldt i min undervisning af [emne] uden at teknologien bliver målet.
Elevproduktion:
Foreslå måder hvorpå eleverne kan bruge teknologi til at skabe og dele deres egne produkter om [emne].
Digital sikkerhed:
Hvordan kan jeg undervise mine elever i digital sikkerhed og ansvarlig teknologibrug på en alderssvarende måde?
Feedback-formularer:
Lav et feedback-skema til eleverne om [emne/aktivitet]. Spørgsmålene skal hjælpe mig med at forbedre min undervisning.
Vurderingskriterier:
Udvikl klare vurderingskriterier for [opgave/projekt] i [fag]. Kriterierne skal være elevvenlige og omfatte forskellige kompetencer.
Teststrategier:
Design en test/prøve om [emne] for [klassetrin]. Inkluder forskellige spørgsmålstyper der tester forskellige kompetenceniveauer.
Evaluationsdesign:
Hjælp mig med at evaluere effektiviteten af min undervisning i [emne]. Foreslå både kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder.
Refleksionssamtaler:
Lav en guide til refleksionssamtaler med eleverne om deres læring i [emne]. Inkluder åbne spørgsmål der fremmer selvindsigt.
Peer-feedback guides:
Design en struktur til peer-feedback aktiviteter om [opgave]. Eleverne skal kunne give hinanden konstruktiv og specifik feedback.
Refleksionsøvelser:
Design refleksionsøvelser til afslutning af [aktivitet/emne]. Øvelserne skal hjælpe eleverne til at konsolidere deres læring.
Udviklingssamtaler:
Forbered spørgsmål til udviklingssamtaler med eleverne om deres faglige og personlige udvikling i [fag/område].
Ny forskning:
Giv mig et overblik over den nyeste forskning inden for [fagområde] der er relevant for min undervisningspraksis.
Kompetenceudvikling:
Jeg vil udvikle mine kompetencer inden for [område]. Foreslå konkrete ressourcer, kurser og strategier til professionel udvikling.
Refleksion over praksis:
Hjælp mig med at reflektere over min undervisningspraksis i [område]. Stil kritiske spørgsmål der kan føre til forbedringer.
Evidensbaseret praksis:
Hvordan kan jeg implementere evidensbaseret praksis i min undervisning af [emne]? Giv konkrete strategier baseret på forskning.
Kollegial læring:
Foreslå strategier til kollegial læring og erfaringsudveksling om [emne]. Hvordan kan jeg lære af mine kolleger?
Innovationsprocesser:
Guide mig gennem en innovationsproces til at forbedre [specifik del af undervisningen]. Inkluder systematisk tilgang og evaluering.
Hvis du vil have hjælp til designe et helt undervisningsforløb, kan du gøre brug af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, som består af seks centrale elementer, der alle er indbyrdes forbundne.
🔍 Fokus: Elevernes erfaringer, motivation, alder, faglige og praktiske forudsætninger.
Eksempler på prompts:
-
Hvilke erfaringer har mine elever med landbrug fra praktik, fritid eller familie?
-
Hvilken variation er der i elevernes læse-, skrive- og regnefærdigheder?
-
Hvad motiverer mine elever – er det dyr, maskiner, selvstændighed, natur, økologi?
🔍 Fokus: Praktiske rammer som tid, udstyr, faciliteter, lovgivning, og undervisningsmiljø.
Eksempler på prompts:
-
Har vi adgang til marker, stalde eller maskiner til praktiske øvelser?
-
Hvor meget tid har vi realistisk til både teori og praksis?
-
Hvordan påvirker årstiderne og vejret planlægningen?
Eksempler på prompts:
-
Hvilke faglige mål er relevante i forhold til læreplanen for landbrugsuddannelsen?
-
Hvordan formulerer jeg målene, så de er forståelige og meningsfulde for eleverne?
-
Kan eleverne være med til at opstille egne mål?
🔍 Fokus: Det stof og de emner, der skal arbejdes med – både teori og praksis.
Eksempler på prompts:
-
Hvordan vælger jeg indhold, der både er fagligt relevant og praktisk anvendeligt?
-
Hvordan kan jeg koble biologisk teori med det daglige arbejde i stalden eller på marken?
-
Hvordan integrerer jeg bæredygtighed, klima og dyrevelfærd?
🔍 Fokus: Hvordan undervisningen foregår – metoder, organisering, interaktion.
Eksempler på prompts:
-
Hvordan kan eleverne lære bedst: gennem gruppearbejde, demonstrationer, eller hands-on på marken?
-
Hvordan kan jeg veksle mellem teori og praksis på en meningsfuld måde?
-
Hvordan skaber jeg en praksisnær undervisning, der understøtter refleksion?
🔍 Fokus: Hvordan vurderes elevernes læring – løbende og afsluttende, både formativt og summativt.
Eksempler på prompts:
-
Hvordan får jeg feedback fra eleverne på, hvad de har lært – og hvordan de har lært det?
-
Kan eleverne være med til at evaluere sig selv eller hinanden?
-
Hvilke konkrete tegn på læring ser jeg i praksis?
Konteksten i din prompt (dvs. de baggrundsinformationer, du ligger inde med) kan indeholde oplysninger om de elementer der ligger fast, mens instruktionen er de elementer i relationsmodellen, som du gerne vil have hjælp til. Hvis du fx. kender rammer, indhold mv., men gerne vil have input til læreprocessen, så beder du sprogmodellen om at komme med forslag til forskellige aktiviteter på baggrund af den beskrevne kontekst. Jo flere informationer, du giver sprogmodellen, jo mere målrettet vil den svare.
Opret en agent i Copilot
Formålet med at lave en agent i Microsoft Copilot er at lave en skabelon for en prompt, så du kan genbruge og dele den med kolleger og elever. Dette er både med til at spare tid og dele viden og gode ideer.
Du kan oprette en prompt sådan her:
- Log på din Copilot konto: https://m365.cloud.microsoft/chat.
- Vælg ‘Opret agent’ i menuen i venstre side
- Klik på ‘Konfigurer’
- Giv agenten et navn og en beskrivelse
- Udfyld instruktioner, fx:
Du er en specialiseret casegenerator for landbrugsuddannelsen. Dit formål er at generere én sammenhængende case baseret på brugerens input.Du skal starte et trinvis samtaleflow, der består af 6 spørgsmål. Du må først gå videre til næste spørgsmål, når du har modtaget et svar. Ellers skal du spørge igen. Casegenereringen skal først ske, når du har modtaget svar på alle spørgsmål.- “Hvilken uddannelse eller målgruppe drejer det sig om? (f.eks. GF, HF1, HF2)”
- “Hvilket fag drejer det sig om?”
- “Hvad er fokusområdet for casen?”
- “Hvilke kompetencemål eller faglige mål skal casen understøtte? (Skriv gerne nogle stikord eller konkrete paragraffer, hvis du har det.)”
- “Er der et bestemt tema, du ønsker, at casen skal omhandle?
- “Er der andre særlige ønsker, krav eller forhold, jeg skal tage højde for i casen? (f.eks. længdekrav, særlige fagbegreber, referencer til bekendtgørelse, osv.)”
Når alle relevante oplysninger er indsamlet skal du generere en case med 3 refleksionsspørgsmål af stigende kompleksitet som relaterer sig til casens indhold.
- Tilføj evt link til viden, som agenten skal referere til ift. svarDu kan teste prompten i venstre side af vinduet.
- Klik på ‘Opret’
Du kan nu finde prompten i menuen i venstre side, hvor du kan redigere, slette og dele prompten med andre inden for din organisation, fx. lærere og elever.
Andre sprogmodeller end ChatGPT og Copilot
Udover ChatGPT og Copilot finder der et hav af sprogmodeller, og her nævnes et par stykker, som kan være relevante for lærere og elever.
SkrivSikkert er et værktøj til elever, som de kan bruge til at få læst korrektur på deres tekst, oversætte tekst, en skriveassistent til at hjælpe med at komme i gang med at skrive, opsummere tekst, samt en almindelig chatbot. Man behøver ikke logge ind for at bruge SkrivSikkert.
Man behøver ikke have en konto for at bruge SkrivSikkert.
Perplexity er en kombineret søgemaskine og sprogmodel, som er rigtig god til at hjælpe med research, komme med pålidelige forklaringer, hvor den kombinerer tekst, billeder og kildehenvisninger. Den er mere pålidelig – men mindre kreativ – end fx. ChatGPT og Copilot
Man kan bruge standardfunktionerne uden konto.
AI-værktøjer til lærere og elever
Der findes efterhånden tusindevis af AI værktøjer, så disse er blot et lille udpluk. De er dog valgt ud fra, at man – i skrivende stund – kan generere imponerende resultater i den gratis version. Husk dog altid, at ved gratis licenser betaler du som regel med den data, du deler, enten i form af det du skriver/uploader eller de oplysninger, der kan hentes fra din computer, kontooplysninger, mv. Husk også altid at undgå at dele personoplysninger, herunder personfølsomme data, uanset om værktøjet overholder GDPR.
Leonardo.ai er en AI-platform til billedproduktion, der lader brugeren generere visuelle materialer ud fra prompts. Det kan skabe alt fra realistiske fotos og tegneseriefigurer til 3D-lignende miljøer og produktdesigns. Det kan bruges både af lærere til undervisningsmaterialer og PowerPoints, samt til elever til deres opgaver, projekter og fremlæggelser.
I den gratis version kan du oprette ca. 6 billeder pr. dag.
Her er en mere omfattende engelsk tutorial.
Tips til prompting af billeder:
- Hvad der skal være på billedet? Fx. en frodig dansk gård i høstsæsonen. En bonde i arbejdstøj høster korn med en moderne mejetærsker, mens solen står lavt på himlen. Der er halmballer på marken, og en hund løber ved siden af traktoren. En rød lade og silo ses i baggrunden.
- Kunstnerisk stil, fx realistisk stil med varme farver og bløde penselstrøg, inspireret af Thomas Kinkade og landskabsmalerier fra den romantiske periode. Let impressionistisk i detaljegraden.
- Scene og stemning, fx. sen eftermiddag med gyldent sollys og lange skygger. Stemningen skal være rolig, nostalgisk og idyllisk – følelsen af ro og tilfredshed efter en lang dags arbejde på landet.
- Visuelle og tekniske detaljer, fx. høj opløsning, fotorealistisk teksturering
-
Fokus på lys og skygge: gyldent “golden hour”-lys
-
Bløde skyer i baggrunden, let støv omkring mejetærskeren
-
Kameraets synsvinkel er let skråt fra oven, så både maskiner, mark og landskab kan ses
-
Farvepalet: varme jordfarver, gyldne toner, grønne nuancer og blå himmel
-
Dybdeskarphed med naturlig bokeh-effekt på baggrunden
-
Oversæt evt. din prompt til engelsk, hvis det ikke giver det forventede resultat.
Napkin er en tjeneste til at generere flotte diagrammer, flowcharts og figurer fra prompts. Den tilpasser automatisk figurerne til indholdet i din prompt, og derefter kan du vælge mellem mange forskellige figurer, farver, osv.
Du kan få Napkin til at generere selve grafikken (Blank Napkin) eller generere tekst og grafik udfra din prompt (Draft with AI).
Det kan bruges af både lærere og elever til at visualisere deres præsentationer, opgaver, undervisningsmaterialer, mv. på en måde som er flottere og mere effektiv end fx. grafik/ikoner i PowerPoint.
Lige nu er Napkin i beta, så du skal ikke betale for at bruge den. De vil desuden fortsætte med en gratis version med et vist antal credits pr. uge.
Med Suno kan du få genereret musikkompositioner med stemme eller instrumental. Med prompten kan du kontrollere musikgenre, indhold i teksten, længde, osv.
Det er måske lidt ‘søgt’ at se formålet med Suno indenfor undervisning, men for nogle elever kan musik med en relevant tekst være en alternativ måde at lære på end traditionelle bøger.
Her er et eksempel på en countrysang om generativ AI i uddannelse😂
I den gratis version kan du generere op til 10 sange, men du skal oprette en bruger.
HeyGen er en AI-platform, der specialiserer sig i at skabe syntetiske videoer, hvor virtuelle talere (også kaldt “AI avatars”) præsenterer indhold. Den bruges især til at generere præsentationer, reklamer, træningsvideoer og produktforklaringer – hurtigt og i stor skala – uden at man behøver optage med rigtige mennesker eller kameraer. Man starter dog med at optage en video (alternativt tager et foto) af den person, man gerne vil bruge som AI avatar, medmindre man bruger en af skabelonerne.
Videnscentret har lavet denne video i HeyGen, som forklarer. hvad generativ AI er.
Lærere kan bruge HeyGen til at lave instruktioner på forskellige sprog, optage PowerPoints, hvor de selv præsenterer det. Her kan HeyGen også hjælpe med at generere script ud fra prompt, samt oversætte til forskellige sprog. Elever kan bruge det til at lave præsentationer. Desuden kan man oprette en interaktiv avatar ud fra en definere videnskilde, og den kan så bruges til at chatte med og svare på spørgsmål i den sprog, som brugeren bestemmer.
I den gratis udgave er der begrænsninger ift. antal videoer, længde og avatarer. Der er desuden vandmærke/logo i nederste højre hjørne af videoen.
Her finder du HeyGen’s egne tutorials.
Sådan laver du din PowerPoint om til en video med en HeyGen avatar.
Quiz Maker GPT er en indbygget GPTi ChatGPT, som du finder ved at klikke ‘GPT’er’ i menuen i venstre side og derefter søge den frem.
Den kan bruges til at generere en quiz ud fra en prompt og evt links til kilder eller uploadede filer.
Du kan fx. skrive ‘Lav en multiple choice quiz om fotosyntesen på 10 spørgsmål til EUD elever’. Når quiz’en er genereret får du dels et link til den færdige quiz, som du kan dele med elever (evt. med en QR kode), og dels et link, som kan bruges til at redigere quiz’en i Fillout.com, fx. spørgsmål, feedback, osv.
Ved at oprette en (gratis) konto kan du også få overblik over scoren på quizen og de enkelte spørgsmål på dem, der har gennemført quiz’en.
NotebookLM er en assistent til at forstå dokumenter og kilder på en hurtig og effektiv måde.
Man kan uploade dokumenter og linke til kilder på internettet, og derefter kan man stille spørgsmål, hvor NoteBookLM kan lede på tværs af kilderne og give pålidelige svar.
Desuden kan man oprette imponerende podcasts, hvor to personer diskuterer et emne ud fra kildehenvisningerne og dokumenterne.
Man kan også oprette bl.a. mindmaps, tidslinjer og FAQ.
Du skal bruge en Google konto for at anvende NotebookLM. Den gratis adgang er ganske fin til de flestes behov.
Her er en udførlig dansk gennemgang af NotebookLM.
Her er et eksempel på en AI podcast om, hvad elever ikke mener AI skal bruges til.
Med Google AI Studio kan du få genereret billeder og speak. Den kan også producere video, men det virker stadig noget ustabilt.
En smart funktion er, at du kan tale med assistenten, samtidig med at du deler din skærm eller bruger webcam. Dermed kan du bruge assistenten til at svare på spørgsmål om det du viser den på skærmen eller på webcam’et.
Du logger på med din Google Konto.
Gemini Live ligger i Google Gemini app’en på din mobil. Google Gemini er en sprogmodel, men ved at trykke på live-knappen kan du enten dele dit kamera eller din skærm og bruge det til at tale med assistenten om, eller få hjælp til.
For læsesvage elever er det et virkelig godt redskab, da de hverken behøver at skrive eller læse, de kan i stedet snakke, lytte og dele noget visuelt.
Du henter blot Google Gemini app’en på IoS eller Android og logger på med din Google konto.
TurboScribe bruges til at transkribere lyd- og video, som du har optaget eller downloadet med din computer eller mobil. Den gør det utroligt nøjagtigt, også på dansk.
Når du har fået lavet transkriptionen, kan du med et direkte link til chatGPT lavet en opsummering af teksten. Du kan selvfølgelig også vælge at stille andre spørgsmål til teksten, få genereret en quiz, osv.
I den gratis version kan der laves 3 transkriptioner pr. dag, hvilket rækker til langt de flestes behov.