Bogmærke

Videnscenterportalen omstruktureres til de syv permanente centre

Efter ministeriets permanentgørelse af syv videnscentre for erhvervsuddannelse per 1. januar 2025, står Videnscenterportalen overfor en omstrukturering. Portalen skal tilpasses de nye centre, men der vil være en overgangsperiode, hvor sider og indhold flyttes rundt – og det kan godt skabe lidt forvirring.

Derfor har vi her et overblik over, hvad du kan forvente i overgangsperioden og hvor du kan finde det, du skal bruge.

Kan du ikke finde det videnscenter, du plejer at besøge?

Bare rolig. Indholdet ligger stadig på Videnscenterportalen.

Med permanentgørelsen af de syv videnscentre er flere af videnscentrene, som du kender dem, blevet sammenlagt:

  • Videnscenter for Velfærdsteknologi (Velfærdsteknologi Øst og Vest er fusioneret til ét samlet center, hvor al viden fremover vil findes på VFV)
  • Videnscenter for Automation og Teknologi (tidligere Automation og Robotteknologi Nord og Syd – Syds undervisningsmateriale vil blive overflyttet til Nord, som har skiftet navn til Automation og Teknologi)
  • Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed (tidligere Håndværk – Bæredygtighed og Håndværk – Design og Arkitektur – Design og Arkitekturs undervisningsmateriale vil blive overflyttet til Håndværk og Bæredygtighed)
  • Merkura – Videnscenter for Merkantil Udvikling (tidligere Digital Handel og Viden om data – Viden om datas undervisningsmateriale vil blive overflyttet til Digital Handel, som har skiftet navn til Merkura)

Hvad betyder den nye organisering for dig?

… Måske ingenting … Men når du står og søger efter inspiration eller konkret materiale fra et videnscenter inden for dit fagområde, så skal du måske klikke på et andet videnscenter end du plejer – hvis du plejer at besøge videnscentersiderne for Viden om data, Velfærdsteknologi Øst, Håndværk Design og Arkitektur eller Automation og Robotteknologi Syd.

Men indtil vi er færdige med omstruktureringen og har fået overflyttet alt undervisningsmateriale fra de lukkede centre til de sammenlagte permanente centre, så vil du stadig kunne gå ind på de andre videnscentre, læse nyheder og downloade materiale. Men står du og har brug for at få kontakt til nogen ved et af de lukkede videnscentre, så skal du kontakte det videnscenter, det eventuelt er blevet sammenlagt med inden for samme fagområde.

Her i overgangsperioden har vi sørget for flere måder, hvorigennem du kan tilgå de lukkede centres sider her på portalen.

Når du står på Videnscenterportalens hovedside – vcp.dev.gejststudio.com

Øverst på hovedsiden kan du se syv blå bokse med de permanente videnscentre – her kan du klikke dig ind på deres sider og dykke ned i deres indhold.

Hvis du scroller længere ned på hovedsiden kan du se en mørkeblå blok med fire bokse – her kan du klikke dig ind på siderne af de centre, der er en del af sammenlægningerne, men hvis side lukker ned og indholdet flyttes.

 

Når du står på hovedsiden kan du i øverste højre hjørne klikke på luppen og søge efter indhold fra de permanente centre – og ved at klikke på SKIFT CENTER kan du navigere imellem de syv permanente centre og komme ind på deres sider.

Når du er inde på et af de permanente centre, som er blevet sammenlagt

Hvis du står på forsiden af et af de permanente centre, som er blevet sammenlagt med et center inden for samme fag- og uddannelsesområde, så kan du stadig finde det center, som er lukket – i lidt tid endnu.

 

Merkura – inde på Merkuras side kan du ved SKIFT CENTER skifte til de øvrige permanente centre og hovedsiden – men du kan også skifte til Viden om data.

Viden om data lukkede ved årsskiftet, men deres viden og undervisningsmateriale vil blive overflyttet til Merkura i den kommende tid.

Automation og Teknologi – inde på videnscentrets side kan du ved SKIFT CENTER skifte til permanente centre, hovedsiden og Automation og Robotteknologi Syd.

Syd lukkede ved årsskiftet, men deres undervisningsmateriale vil blive overflyttet til Automation og Teknologi (som tidligere hed Automation og Robotteknologi Nord) i den kommende tid.

Håndværk og Bæredygtighed – inde på videnscentrets side kan du ved SKIFT CENTER skifte til permanente centre, hovedsiden og Håndværk Design og Arkitektur.

Design og Arkitektur lukkede ved årsskiftet, men deres undervisningsmateriale vil blive overflyttet til Håndværk og Bæredygtighed den kommende tid.

Velfærdsteknologi – Velfærdsteknologi Østdanmark og Vestdanmark er fusioneret til ét samlet center.

Velfærdsteknologi administrerer begge sider, men det er VFV, der er den aktive og fremtidige videnscenterside, men på Velfærdsteknologis (Vest) side kan du finde materiale fra både det tidligere Øst- og Vestcenter efter overflytningen.

 

 

Vi sørger for at opdatere dig, når vi har flyttet materialer imellem centrene, så du kan finde relevant materiale bagefter.

Jeg kan ikke finde det videnscenter, jeg plejer at besøge

Hvis du plejer at besøge Viden om data, Velfærdsteknologi Østdanmark, Håndværk Design og Arkitektur eller Automation og Robotteknologi Syd, så kan du – i nogen tid endnu – tilgå deres videnscenterside på Videnscenterportalen. I den kommende tid vil vi flytte materiale fra de centre over til de permanente centre og derefter lukke de gamle videnscenterside.

Fra hovedsiden

  • Lidt længere nede på hovedsiden kan du se en mørkeblå blok med fire bokse med logoer – her kan du klikke dig ind på centrenes sider og tilgå centrene helt som du plejer.

Fra andre centre

  • Fra Velfærdsteknologi: I øverste højre hjørne kan du ved SKIFT CENTER klikke dig over på Velfærdsteknologi Øst
  • Fra Automation og Teknologi: I øverste højre hjørne kan du ved SKIFT CENTER klikke dig over på Automation og Robotteknologi Syd
  • Fra Håndværk og Bæredygtighed: I øverste højre hjørne kan du ved SKIFT CENTER klikke dig over på Håndværk Design og Arkitektur
  • Fra Merkura: I øverste højre hjørne kan du ved SKIFT CENTER klikke dig over på Viden om data

 

Jeg skal have kontakt til et videnscenter, som er lukket

Hvis du står og har brug for at kontakte et af de videnscentre, som lukkede ved årsskiftet, så kan du altid prøve at kontakte det videnscenter inden for samme fagområde og felt, som det er blevet sammenlagt med, så vil de gøre deres bedste for at hjælpe dig videre.

  • Find kontaktoplysninger for Velfærdsteknologi her
  • Find kontaktoplysninger for Automation og Teknologi her
  • Find kontaktoplysninger for Håndværk og Bæredygtighed her
  • Find kontaktoplysninger for Merkura her
Jeg har brug for at finde videnscenter inden for et bestemt fagområde

Omsorg, Sundhed og Pædagogik

Teknologi, Byggeri og Transport

Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser

Kontor, Handel og Forretningsservice

  • Merkura – Videnscenter for Merkantil Udvikling

IT og Didaktik – uanset fagområde

  • CIU – Center for it i undervisningen

OBS: Opdateres løbende