Bogmærke

Forebyg eksamensangst – forbered eleven på eksamenssituationen i AR og i et 360°-miljø.

Tina Holst Olsen fra SOSU FVH har i projekt Digitale undervisningselementer til naturfag på SOSU-uddannelserne udviklet et virtuelt miljø, der tilbyder en tryg ramme, hvor eleven kan træne eksamen i naturfag ved at simulere et virkelighedsnært læringsrum.

Læremidlet består af et 360° virtuelt læringsrum med forklarende tekster, billeder, videoer og links samt et augmented reality-element.

Gå til eksamen her

 

Formål og mål

Målgruppe: Produktet er målrettet SOSU-elever på hoved- og grundforløbet i naturfag. Det giver et indblik i nogle af de emner, der arbejdes med, hvorfor det også kan anvendes af SPS-/studievejledere eller andre.

Formålet er at give eleverne mulighed for at øve sig i de naturfaglige emner, som de måske finder vanskelige, samt give indblik i hvordan eksamen kan foregå.

Målet er at mindske angst og usikkerhed i forbindelse med eksamen i naturfag.

Didaktiske overvejelser

Produktet kan med fordel indgå i den eksamensforberedende undervisning for at afmystificere eksamenssituationen. Det vil medvirke til at øge elevens forforståelse omkring afprøvning i naturfag, virke forventningsafklarende og forberede eleven på rammerne for eksamen – og derigennem dæmpe eventuel angst og usikkerhed.

Det kan samtidig indbyde til refleksion og anvendes som udgangspunkt for dialog. Ydermere medvirker det til at facilitere differentiering i kraft af undervisers øgede indsigt i elevens oplevelser i relation til eksamen i praksis.

Feedback, perspektiver og potentialer

Eleven
Det er spændende, beroligende og en fed måde at se og lære på – dejligt at kunne vende tilbage til.

Læreren
Et interessant og godt ekstra materiale.

Ledelsen
Fordrer implementering, differentiering og fastholdelse.

Sådan kommer du i gang

Lærervejledningen til virtuel eksamen kan du bruge, hvis du ønsker at anvende produktet direkte (den er også tilgængelig i starten af spillet).

Du kan også selv udvikle et 360°-læringsmiljø med ThingLink, der er tilgængelig på Studietube, og du finder her en vejledning. Find yderligere oplysninger om fremgangsmåden og bliv inspireret af Claus Tronborg Jensen fra SOSU Syd, der har udviklet et virtuelt miljø i Thinglink, som giver overblik over tilgængelige velfærdsteknologier.

Tina Holst Olsen

KONTAKT

Tina Holst Olsen
Underviser, MBU, læsevejleder og ernærings-og husholdningsøkonom, Social og Sundhedsskolen FVH, Vejle-afdelingen

Viden om VR og eksamen

Om eksamen – Med afsæt i en undersøgelse gennemført i 2018 af Danmarks Evalueringsinstitut, peges der på fire ting, der har betydning for elevernes oplevelse af eksamen: Brugbar feedback fra undervisere, overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav, højere indsats på studiet og løbende opsummering. (kilde: EVA)

Om VR – Thamdrup, A. H. (2020). Refleksions- og læringsmuligheder ved anvendelse af virtual reality i undervisningen [Master, Aarhus Universitet].

Se også

Gå til projektets forside
Gå til katalogforsiden

Sidst opdateret 01.05.2023