Bogmærke

Lær med AI: Matematik-chatbots

Med chatbots kan eleverne få hjælp til matematik, uanset hvor og hvornår de har brug for det.

For at gøre matematikundervisningen lettere og mere tilgængelig, har vi udviklet to matematikchatbots – én til elektrikeruddannelsen og én til VVS-energiuddannelsen.

Disse chatbots er lavet til at hjælpe eleverne med at forstå og anvende matematik i deres fag, og de er tilpasset de specifikke krav, som disse tekniske uddannelser stiller.

At skabe skræddersyede chatbots er muligt i alle fag og ikke mindst til alle slags uddannelser. Afprøv chatbotterne herunder og se, hvordan de kan fungere som både støttelærer for eleverne og hjælpelærer for dig.

 


Matematikbot til elektrikeruddannelsen

Chatbotten til elektrikeruddannelsen er specielt udviklet til at hjælpe eleverne med at forstå matematiske begreber på niveau-D. Den dækker centrale emner som beregning af spænding, strøm og modstand og gør det nemmere for eleverne at anvende matematikken på konkrete opgaver fra deres fag.

Chatbotten er interaktiv og tilbyder både forklaringer og øvelser, der gør det lettere for eleverne at arbejde selvstændigt og i deres eget tempo. Prøv chatbotten her.


Matematikbot til VVS-energiuddannelsen

Chatbotten til VVS-energiuddannelsen fokuserer på matematik på niveau-E og er skræddersyet til de udfordringer, eleverne møder, når de arbejder med beregning af rørdimensioner, energiforbrug og andre praktiske opgaver.

Chatbotten hjælper eleverne med at forstå, hvordan matematikken kan anvendes i deres daglige arbejdsopgaver og giver dem mulighed for at få øjeblikkelig feedback på deres beregninger og løsninger. Prøv chatbotten her.


Testet og valideret af faglærere og elever

Begge chatbots er blevet testet på erhvervsskoler i tæt samarbejde med faglærere og elever. Tilbagemeldingerne viser, at chatbotterne ikke kun forbedrer elevernes forståelse for matematik, men også øger deres faglige nysgerrighed og lyst til at lære.

Søren Krebs Møller

Har du lyst til at lave et lignende samarbejde med os?

Søren Krebs Møller

Chatbotterne er udviklet i tæt samarbejde mellem Blik- og Rørarbejderforbundet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-Forbund, EVU, El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat og CIU.