Bogmærke

Fagbegreberne forklaret i øjenhøjde!

Fagsproget er en udfordring i alle uddannelser. Ofte er der rigtig mange nye ord, som eleverne skal tilegne sig på kort tid. 

Med CIU’s Sprogbygger kan du få inspiration til undervisning i fagsprog og hverdagssprog. 

Sprogbyggeren gør det nemt for dig som underviser at tilrettelægge en undervisning, der støtter eleverne i at udvikle deres fagsprog og dermed være bedre rustet til oplæring på arbejdspladsen. Prøv selv! 

Nedenfor ser du den prompt, som Sprogbyggeren er fodret med.  

Prompten indgår som instruktion i en specialiseret chatbot (fx Custom GPT). En specialiseret chatbot er designet til at udføre specifikke opgaver (her er det at designe undervisning i fagsprog og hverdagssprog). Chatbotten er fodret med en særlig viden i form af data og regler, og promptet til at reagere på en bestemt måde, og dermed kan de levere mere præcise og relevante svar. 

Se CIU’s vejledning hvis du vil lave din egen chatbot. Du kan bruge prompten, hvis du vil lave den samme didaktiske sprogmodel. Du kan kopiere prompten og bruge den som den er. Hvis du ønsker et andet output, fx et andet didaktisk setup, kan du tilpasse prompten.