Bogmærke

Nye resultater fra Det nationale elevpanel

Vi præsenterer tredje runde af vores landsdækkende elevundersøgelse, hvor vi denne gang dykker ned i elevers holdninger til og oplevelser af brugen af AI i undervisningen.

Kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle i erhvervsuddannelserne og ikke mindst på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende at holde trit med denne teknologiske udvikling. Men endnu vigtigere er det at sikre, at ingen elever bliver tabt i denne proces.

I denne runde af Det nationale elevpanel sætter vi derfor fokus på denne fremtrædende og skelsættende teknologi. Med input fra 439 elever gennem spørgeskemaer og dybdegående fokusgruppeinterviews med 47 elever, giver rapporten en klar forståelse af elevernes generelle holdninger til anvendelsen af AI-teknologi.

Resultater og løsningsforslag

Elevernes udsagn gør os i stand til at sikre en både effektiv og god integration af AI i undervisningsmiljøet, som imødekommer elevernes behov og ønsker.

På denne side kan du læse kort om resultaterne fra undersøgelsen og ikke mindst de løsningsforslag, vi har udarbejdet på baggrund af elevernes svar. Du kan læse en uddybet version i rapporten herunder.

I denne runde af Det nationale elevpanel har vi delt undersøgelsen op i to dele:

  1. Generelle holdninger til it: Fokus på tilgængeligheden af it-værktøjer, både elevernes og lærernes it-kompetencer og den generelle tilfredshed med it-brugen.
  2. Erfaringer og holdninger til AI: Fokus på, hvordan AI anvendes i undervisningen, elevernes holdninger til AI samt deres syn på kildekritik og snyd i forbindelse med AI. Vi ser også på AIs potentiale til at forbedre læringsudbyttet og elevernes bekymringer omkring brugen af AI.

Metode og dataindsamling

Resultater fra runde tre bygger på både kvantitative og kvalitative data.

Den kvantitative undersøgelse bestod af en spørgeskemaundersøgelse, som 439 voksne og unge elever fra de deltagende skoler besvarede. Her var formålet at undersøge elevernes oplevelse af it-anvendelsen i deres undervisning.

Den kvalitative undersøgelse bestod af fokusgruppeinterviews med 47 voksne og unge elever, hvor vi diskuterede forskellige tværgående temaer og emner i relation til anvendelsen af digitale teknologier i undervisningen, herunder AI.


Resultater fra del 1 – kort fortalt

Del 1 af undersøgelsen belyser elevernes oplevelse af it-brugen i undervisningen. Den viser, at skolens læringsplatforme, Microsoft-programmer og AI-værktøjer som ChatGPT er blandt de mest anvendte it-værktøjer i undervisningen.

Over 80 % af eleverne føler, at de har medindflydelse på valget af it-værktøjer, men mange ønsker mere frihed og fleksibilitet.

Eleverne er generelt tilfredse med lærernes anvendelse af it, men undersøgelsen afslører også en frustration over lærernes varierende it-kompetencer og deres manglende evne til at støtte eleverne i deres brug af nye it-værktøjer.

Hvis vi skal arbejde i et værktøj, som vi er fortrolige med, er der ikke noget problem. Men når vi bliver kastet ud i noget nyt, og kan lærerne ikke selv forklare det ordentligt, og så synes jeg, det er ærgerligt at skulle bruge så lang tid på det uden at få noget ud af det eller forstå, hvordan værktøjet fungerer. Det er spild af tid, når de ikke introducerer os ordentligt til teknologien.” – EUD-elev

Elever søger bedre vejledning

Undersøgelsen viser også, at elever med læse- og skrivevanskeligheder oplever udfordringer og efterspørger mere støtte og introduktionskurser.

Her ses blandt andet et betydeligt behov for bedre vejledning i brugen af hjælpemidler, samt bedre it-støtte til tosprogede elever.

Jeg synes ikke, at lærerne siger, hvilke hjælpemidler vi skal bruge. De overlader det lidt til os selv. (…) De sagde bare, at jeg kunne bruge Appwriter, men jeg har ikke fået kursus i det. Så jeg kan godt savne en ordentlig introduktion eller mere viden om andre hjælpemidler, man kan bruge.” – Ordblind EUD-elev


Resultater fra del 2 – kort fortalt

På baggrund af svarene for del 2, får vi indsigt i elevernes brug af AI i uddannelsen. Her har over en tredjedel af eleverne svaret, at de har stiftet bekendtskab med AI-værktøjer som ChatGPT og SnapChat-bot, og næsten halvdelen anvender AI i deres uddannelse.

Brugen af AI varierer fra dagligt brug til få gange i måneden. Derudover bruges teknologien til mange forskellige formål, lige fra idégenerering til tekstkorrektion og oversættelse.

Især tosprogede elever på SOSU-uddannelserne har fundet stor nytte i AI-værktøjer til at forbedre deres skriftlige danskfærdigheder.

Det er nemt og hurtigt. Jeg skriver ikke godt dansk, og den hjælper med at skrive lange tekster. ChatGPT laver tekster nemt. Den er bedre end Google oversæt.Tosproget SOSU-elev 

Elevernes bekymringer om brugen af AI

Som en del af undersøgelsen spurgte vi ind til elevernes syn på AI og snyd. Her var kildekritik og etisk brug af teknologi centrale temaer.

Eleverne er opmærksomme på vigtigheden af kritisk vurdering af AI-svar og mange bruger AI som et værktøj til at få en indledende forståelse af nye begreber, hvorefter de validerer informationen ved at søge andre kilder.

Derudover blev det tydeligt, at en væsentlig udfordring for eleverne er lærernes forskellige holdninger og retningslinjer i forhold til at bruge AI i undervisningen. De interviewede elever oplever, at der ikke er en ensartet holdning til brugen af AI-teknologi, hvilket skaber forvirring og usikkerhed omkring, hvad der anses for snyd. 

Det er virkelig svært, fordi nogle af vores lærere siger, at vi ikke bruge ChatGPT, mens andre opfordrer os til det. For eksempel er det forbudt at bruge ChatGPT i dansk, men i afsætning bliver vi opfordret til at bruge det. Det føles som om, vi jonglerer med forskellige regler og forventninger. – EUD-elev  


Samlet anbefalinger og løsningsforslag

Ovenstående var en kortfattet gennemgang af resultaterne fra tredje undersøgelsesrunde, men hvad skal vi konkret bruge denne viden til?

rapporten tager vi udgangspunkt i elevernes svar og giver erhvervsskolerne anbefalinger og løsningsforslag, der kan bidrage til at forbedre undervisningsmiljøet og højne elevernes læring. Du kan finde anbefalingerne uddybet i rapporten eller læse dem herunder.

De tre første forslag fokuserer på anvendelsen af generel it i undervisningen. De tre sidste præsenterer løsninger, som skolen kan overveje, hvis strategien er, at både elever og lærere skal lære at bruge AI i undervisningen.

Øget elevinddragelse i valg af it-værktøjer

Inddrag eleverne aktivt i beslutningsprocessen om, hvilke it-værktøjer der anvendes i undervisningen, når det er muligt. Det kræver dog, at GDPR-reglerne overholdes.

Bedre støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder

Tilbyd øget støtte og specifikke hjælpemidler til ordblinde og tosprogede elever for at forbedre deres læringsoplevelse. Allerede eksisterende funktioner i Office-pakken kan være nyttige hjælpemidler, som kan introduceres for at støtte disse elever.

Styrkelse af it-kompetencer hos elever og lærere

Tilbyd kompetenceudviklingskurser for at styrke it-kompetencerne hos både elever og lærere, så de bedre kan udnytte de teknologier, som skolen stiller til rådighed.

Introduktionskurser til AI-teknologier

Kurser, der præsenterer forskellige AI-teknologier og deres anvendelse i undervisningen, kan være en god start. AI-teknologierne skal dog opfylde GDPR-krav (Databeskyttelsesforordningen), AI forordningen og andre af skolens retningslinjer

Kurser i effektiv AI-brug

 Tilbud om kurser, der lærer eleverne at bruge AI-teknologier effektivt og etisk, herunder hvordan man formulerer effektive prompts.

Ensartet tilgang til AI blandt lærer

En fælles AI-politik kan hjælpe med at sikre en ensartet brug af AI på tværs af fag.

Lotte Bach Andersen

Har du spørgsmål til undersøgelsen?

Lotte Bach Andersen
Kommunikationskonsluent

Opdateret den 05.08.24

Til forsiden