Bogmærke

Hvordan kommunikerer man med en dement borger? Det kan dine elever nu øve sig på med chatbotten Erna

Erna er en chatbot, der simulerer en ældre person, der er forvirret og ikke altid husker detaljer – præcis som en virkelig borger med demens kunne reagere. På den måde kan dine elever i trygge rammer få erfaring med, hvordan de kan håndtere udfordringerne ved kommunikation med demensramte borgere.

Erna giver eleverne et realistisk indblik i de kommunikative udfordringer, de kan møde i deres fremtidige arbejde. Chatbotten gør det muligt for eleverne at afprøve teknikker til at berolige, lytte aktivt og stille spørgsmål, som er tilpasset borgerens. Erna kan derved medvirke til at give eleverne en praksisnær erfaring, der hjælper dem med at koble teori og praksis.

Herunder kan du prøve at chatte med Erna.

Sådan har vi gjort

Nedenfor ser du den prompt, som chatbotten er fodret med.  

Prompten indgår som instruktion i en specialiseret chatbot (fx CustomGPT). En specialiseret chatbot er designet til at udføre specifikke opgaver (her er det at træne kommunikation med en demensramt borger). Chatbotten er fodret med en særlig viden i form af data og regler, og promptet til at reagere på en bestemt måde, og dermed kan de levere mere præcise og relevante svar. 

Se CIU’s vejledning hvis du vil lave din egen chatbot. Du kan bruge prompten, hvis du vil lave en chatbot som Erna. Du kan kopiere prompten og bruge den som den er. Hvis du ønsker et andet output, fx kommunikation med en anden type patient, kan du tilpasse prompten.