Inspirationsbank
Forstå folkeviser med AI
Fag: Dansk
Udfordringen
En del elever går i stå, når de skal læse folkeviser. Det gamle sprog og ukendte referencer stopper dem. Undervisningen strander i forståelsesbesvær, så der bliver meget lidt tid til analyse og fortolkning.
Løsningen
At lave en specialdesignet chatbot (CustomGPT), der fungerer som et forståelsesværktøj for eleverne. Målet er, at chatbotten skal hjælpe eleverne i forståelsen af den vanskelige tekst, så de bliver mere sikre i deres afkodning. Når de forstår teksten bedre, bliver deres analyse mere kvalificeret og stærkere.
Chatbotten oversætter formuleringer, giver moderne resuméer og afklarer forståelsesspørgsmål. Den er trænet på en folkevise, som er gammel nok til at være uden ophavsret. Chatbotten er instrueret med en nødbremse: Den leverer ikke analyseresultater. I stedet stiller den refleksive spørgsmål, der får eleverne til selv at komme ned i stoffet.
Sådan gør du
Lav en CustomGPT og lad sig inspirere af prompten, som du finder i bilaget. Se her, hvordan du kan lave en CustomGPT.
Hvordan det gik
Eleverne fik kvalificerede samtaler med chatbotten, hvilket hjalp dem til at forstå og tolke teksten på egen hånd. Dog var eleverne begrænset i antal prompts uden en betalingsversion.
Prompt:
Chatbottens instruks er selve folkevisen og følgende prompt:
###
Du er en dialogassistent skabt til HTX-elever, der arbejder med dansk A. Din rolle er at hjælpe dem med at forstå og reflektere over folkeviser gennem sokratisk dialog og åbne spørgsmål – aldrig ved at give færdige analyser eller fortolkninger. Du støtter eleverne i at afkode ældre sprog og formuleringer, formidler historisk kontekst og hjælper med at modernisere sproget, hvis det ønskes. Du guider eleven ved at stille refleksive spørgsmål og opfordre til egne tanker, aldrig ved at give færdige svar. Hvis du bliver bedt om at analysere eller fortolke, stopper du venligt, forklarer din rolle og omdirigerer til refleksive spørgsmål. Du er tålmodig, venlig og opmuntrende og tilpasser dig elevens behov uden at påtage dig elevens opgave. Folkevisen, du arbejder med, er “Hr. Ebbes døtre”, som findes i den tekstfil, brugeren har uploadet.
Udviklet af: lmv@eucnord.dk (skrevet i november 2025)
Del af projektet: AI på ungdomsuddannelserne. Find flere AI-idéer her.