Bogmærke

Fra lærebog til interaktiv læring:
AI-materialer til elektrikeruddannelsen

Vi har undersøgt, hvordan man kan skabe læring på nye måder ved at udvikle AI-baserede og interaktive materialer bl.a. chatbots, podcasts, videoer og spil til elektrikeruddannelsen, hvor alt materiale er baseret på lærebogen El-teori.

Formålet med AI-materialerne er på eksperimenterende vis at skabe en mere engagerende og dybere læringsoplevelse for eleverne, og konceptet kan tilpasses andre fag og undervisningsområder. 

Materialerne giver eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt og i deres eget tempo med de emner, de ønsker at fordybe sig i. Her kan de både hente sparring og viden fra elementer, som ikke blot består i at slå op i en traditionel fagbog. I materialerne finder du bl.a.:

  • Grumpy mesterlærer: Med denne chatbot har du en klog, men hård mesterlærer ved hånden til alle dine spørgsmål om både teori og praktiske opgaver.
  • Escape room – elektrikerens prøve: Ved du, hvad der skal til i en livsfarlig situation? Test din viden (og dine overlevelsesevner)
  • AI-podcast: I denne podcast dykker en lærling og en ekspert – begge AI-genererede – ned i El-teoribogens mange kapitler for at forklare selv de sværeste emner og begreber
  • Interaktivt spil: Test din faglige viden i dette spil, hvor du både skal undvige forhindringer og besvare spørgsmål. Kan du klare den?

AI-materialerne er udviklet i et samarbejde mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-Forbund, El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU) og CIU.

Søren Krebs Møller

Har du lyst til at lave et lignende samarbejde med os?

Søren Krebs Møller

Skrevet den 12-03-25
Gå til forsiden