Webinarrække: It i samfundsfag
Dato / Tid
25. januar 2024 - 16. maj 2024
Kl. 14:00 - 15:30
Sted
Online
It i grundfagene: Webinarrække om anvendelse af it i grundfaget samfundsfag
Kom med, når CIU samler landets dygtigste eksperter i samarbejde med fagkonsulenter fra STUK og sætter fokus på, hvordan du kan bruge it i din undervisning i grundfaget samfundsfag.
CIU udbyder en ny webinarrække, der omhandler brugen af it i grundfagsundervisningen i fagene afsætning, samfundsfag og teknologi. Til hvert grundfag tilbydes en webinarrække af 4 webinarer i det enkelte grundfag, med en varighed af 90 min. Indholdet er udviklet i samarbejde med fagets fagkonsulent fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK.
Læs mere om webinarrækken om it i grundfagene her.
Du tilmelder dig til en hel webinarrække i det enkelte grundfag. Til hvert webinar skal du løse en lille opgave eller afprøve et digitalt værktøj. Hertil bør afsættes 1-2 timer.
Indhold i webinarrækken til samfundsfag
Webinar 1: Chatbots og AI som redskab i underviserens forberedelse
Den 25. januar 2024 kl. 14.00-15.30
På dette webinar får du konkrete fif og eksempler på, hvordan du kan bruge ChatGPT til at generere alt fra lektionsplaner til differentierede elevopgaver. Du ser også eksempler på, hvordan ChatGPT kan hjælpe med virkelighedsnære problemstillinger fra konkrete brancher, som kan anvendes ved for eksempel case-eksamen.
Webinar 2: Chatbots og AI som en kognitiv sparringspartner for eleven
Den 7. marts 2024 kl. 14.00-15.30
På dette webinar demonstreres forskellige strategier for, hvordan man kommunikerer med en chatbot, og du ser konkrete eksempler på, hvordan den kan bringes i spil i undervisningen i samfundsfag.
Webinar 3: Digitale præsentationsværktøjer til brug for eleven
Den 9. april 2024 kl. 14.00-15.30
I samfundsfag skal eleven blandt andet arbejde med forskellige digitale præsentationsformer. På dette webinar får du introduktion til forskellige præsentationsprogrammer, og vi vil gå lidt dybere ned i to programmer – PowerPoint og Pixtoon.
Webinar 4: Refleksion og præsentation af egne forløb og egen praksis
Den 16. maj 2024 kl. 14.00-15.30
På sidste webinar præsenterer deltagerne, hvad de har arbejdet med i deres undervisning mellem webinarerne. Vi evaluerer forløbet og drøfter, hvilke udfordringer og muligheder deltagerne oplever i forhold til de temaer som webinarrækken har indeholdt. Endelig drøftes der, hvordan deltagerne fremadrettet kan videndele med hinanden.
Læs mere om de to øvrige webinarrækker:
• Anvendelse af it i grundfaget afsætning
• Anvendelse af it i grundfaget teknologi
Skrevet den 01/11/2023
Til forsiden