Kunstig intelligens
Tilmeldingen til dette forløb er nu lukket.
Learning Factory 29:
Kunstig intelligens i uddannelsesverdenen
På grund af stor opbakning til forrige Learning Factories, afholder vi igen et forløb om kunstig intelligens til efteråret. I denne omgang af Learning Factory får du grundlæggende viden om kunstig intelligens (AI) og dens anvendelse i undervisningen.
Vi inviterer eksperter fra hele landet til at komme og fortælle om teknologierne og anvendelsen. Imens får du mulighed for at udvikle et koncept eller læringsaktivitet, der passer til din undervisning eller skole.
Her udvikler vi færdighederne, så I kan anvende AI-værktøjer og teknologier i praksis. Ved at kombinere viden og færdigheder vil du blive klædt på med de nødvendige kompetencer til at integrere og bruge AI hensigtsmæssigt på din skole.
Arbejdsformen vil være undersøgende og afprøvende, så der er mulighed for at eksperimentere med AI-værktøjer og teknologier i en pædagogisk sammenhæng og få hands on-erfaringer med at implementere dem i praksis.
Learning Factory – hvad er det?
Kender du ikke til CIU’s Learning Factory, så kan du læse mere om konceptet her.
Målgruppe og indhold
Alle på EUD med interesse for AI. Forløbet består af en fælles introduktion til AI, hvorefter deltagerne bliver fordelt i mindre grupper med målrettet indhold – alt efter om du er lærer, konsulent eller leder.
Du kan læse mere om det målrettede indhold og læringsudbytte herunder i fold ud-boksene:
Læringsudbytte:
- Viden om anvendelsesmuligheder af AI i undervisningen og til forberedelse.
- Kompetencer til at anvende AI i eksisterende undervisning og til at facilitere elevernes læring.
- Færdigheder i at arbejde med forskellige AI-værktøjer og anvende i egen praksis.
- Færdigheder i at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI i undervisningen, og kompetencer til at vurdere hvorvidt og hvordan teknologien skal anvendes i egen praksis.
Eksempler på produktmuligheder:
- Udvikle undervisningsmateriale, du kan bruge direkte i din undervisning.
- Udvikle prompts til forberedelse, opgaver, cases, eksamen, læreplads osv.
Læringsudbytte:
- Viden om og overblik over tilgængelige og anvendelige AI-værktøjer til din skole.
- Kompetencer til at arbejde med forskellige AI-værktøjer og få en forståelse for, hvordan de kan anvendes på din skole og i din egen praksis.
- Færdigheder i at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI, og kompetencer til at vurdere hvorvidt og hvordan teknologien skal anvendes i egen praksis.
Eksempler på produktmuligheder:
- Udvikle et koncept og materialer for kapacitetsopbygning i egen organisation.
- Udvikle prompts til opgaver, cases, eksamen, læreplads osv.
Læringsudbytte:
- Viden om love og regler for anvendelse af AI i undervisningen.
- Viden om og sparring på algoritme- og forandringsledelse.
- Kompetencer til at arbejde med forskellige AI-værktøjer og få en forståelse for, hvordan de kan anvendes på din skole og i din egen praksis.
- Færdigheder i at tænke kritisk omkring anvendelsen af AI, og kompetencer til at vurdere hvorvidt og hvordan teknologien skal anvendes på din skole.
Eksempler på produktmuligheder:
- Udvikle politik, principper eller procedure for anvendelse af AI i undervisningen
- Tilpasning af eksamensformer og pædagogisk didaktisk grundlag i forhold til bekendtgørelser
Praktisk information
Det er gratis for ansatte på erhvervsskoler at deltage. Man skal forvente, at der skal afsættes ca. 72 timer pr. deltager til deltagelse i forløbet inkl. fabriksdage, online sparringsmøder og arbejde på skolen mellem fabriksdagene.
Se også
- Vores udbud af mini-Learning Factories
- Find det CIU-netværk, der passer til dig
- Mere viden om Learning Factories
Skrevet den 04.07.24
Til forsiden